CampingSverige.se

21.8.13

Av: Janice Hansen
Dela
 

England rundt med telt – et land fuld af seværdigheder

Inspireret af Anne-Vibeke Rejser – England Rundt dvd’en, har Familien Hansen tilbragt sommerferien med at udforske England med telt i bagagen. Rejsen går gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, for til sidst at tage færgen i Dunkirk i Frankrig til Dover i England. Denne tur omhandler besøgene ved nogle af de store seværdigheder i England.

Cyklerne spændes fast på traileren inden afgang fra Danmark

Cyklerne spændes fast på traileren inden afgang fra Danmark


Det praktiske er klaret hjemmefra

Med på turen har vi et Outwell Smart Air Concorde L. Det er et nyt telt fra Outwell som ikke har stænger, men i stedet bliver holdt oppe med luft. Vi har en trailer bagpå bilen, hvor vi kan montere vores cykler på låget. Det er en lille og kort trailer, så vi kan holde os indenfor otte meter i total længde.

Vi har hjemmefra meldt os ind i The English Heritage, hvilket giver os fri adgang til mange af de steder vi skal besøge på turen. Alle campingpladserne er også booket på forhånd. Med det nye telt er vi ret fleksible, og det tager ikke ret lang tid at komme på plads.

Briterne bruger ikke på samme måde campingpas, som vi kender det herhjemme. Oftest betaler man ved ankomsten.

Stonehenge

Stonehenge


Spændende seværdigheder

De første dage bruger vi på at besøge nogle af de store seværdigheder i England. Uffington White Horse, der er et 3000 år gammelt kalkbillede af en hest, der er lavet ind i siden på en høj bakke.

Vi har svært ved at se hesten, og prøver fra flere vinkler, uden held.

Stonehenge er en stor oplevelse. Området er velbesøgt, men da vi kommer sidst på dagen, er det begyndt at tynde lidt ud i antallet af besøgende.

Vi kommer gratis ind med vores kort fra The English Heritage (EH), som det viser sig at vi havde stor glæde af på resten af turen.

Caen Hill Locks – sluseanlæg

Caen Hill Locks – sluseanlæg


Imponerende sluseanlæg

Sluseanlægget Caen Hill Lock er skabt for at skabe en forbindelse fra London til Bristol. Med en højdeforskel på 72 meter kræver dette ca. 29 sluser, 16 af disse er en del af Caen Hill Locks. Det er ikke et naturligt vandløb, så alt vandet pumpes op, for at skabe vandvejen.

Hjemmefra har vi bestilt togbilletter på nettet til en dagstur til London. Returbilletten inkl. et Travelcard til alle busser og Undergrounds i London har på denne måde kun kostet ca. 400,- for os alle. Billetterne afhenter vi via bookingnummer på stationen.

Dagen i London bruges på alle de store og kendte seværdigheder, som f.eks. Big Ben og Tower Bridge.

Oxford

Oxford


Oxford

Har man fulgt en smule med i serien Lewis på TV, vil man vide at dette er en utrolig smuk by. Derfor MÅ vi bare et smut ind til byen, med alt oppakning og trailer.

Byen er pakket med turister og nyudklækket studenter og deres familier.

De forskellige fakulteter ligger med smukke gamle bygningsværker rundt og hver sin gårdhave.

Vi stopper kun to timer i denne fantastisk smukke by, men kunne sagtens have brugt en hel dag, og
det er en by vi bestemt gerne vil besøge igen.

Kenilworth Castle i Warwickshire

Kenilworth Castle i Warwickshire


Kenilworth Castle

Endnu et af de steder vi kan besøge uden at betale entre på vores EH kort. Slottet er en ruin af en gammel borg, som Dronning Elisabeth I yndede at besøge.

Borgen optræder i flere berømte forfatters værker.

Den smukke anlagte have står i skærende kontrast til ruinerne, og man kan sagtens fornemme fortidens storhed på stedet.

Witley Court

Witley Court


Witley Court

Er et fantastisk sted. Slottet udbrændte i 1937, og på den udleverede audioguide (som udlånes gratis af EH) kan vi således høre beretninger fra personer, der har været på stedet, inden det udbrændte.

Slottet har et kæmpe springvand, som tændes et par gange dagligt, og vi er så heldige at ankomme få minutter før.
Et spektakulært syn med vand der kastes 30 meter op i luften.

Hygge på campingpladsen

Hygge på campingpladsen


Shakespares barndomshjem

I Stratford-upon-Avon ligger det hus, hvor Shakespeare blev født.

Et idyllisk bindingsværkshus midt på gågaden. Hele byen er ret præget af denne forhistorie, og mange af stederne i byen drejer sig om Shakespeare.

Kama Fritid AB
Tumbo Husvagnar
Caravan Club of Sweden
Dethleffs
Hobby Husvagnar
Autohallen husbilar
  Glömt kod?
Campingsverige.se
Senaste nytt